HTML (HyperText Markup Language) d tutlayt n useglem yemmalen taɣessa n usebter web.
Amazray wezzilen
Di 1990, Deg iwet n tmuɣli n Web, Tim Berners-Lee imudd-d tabadut n tikti n hypertext, anida Berners-Lee yura-t aseggass sakin s tutlayt n trekkizin yebnan ɣef SGML. IETF yebda asizeɣ s wudem unṣib n HTML di 1993, yesseffeɣ-d lqem 2.0 di 1995 seld deqs n ileqman irewwayen. Di 1994 Berners-Lee yesbedd W3C akken ad isnefli Web. Di 1996, W3C yeṭṭef leqdic icudden ar HTML, yessuffeɣ-d sakin iwellihen HTML 3.2 aseggaz ar zdat. HTML 4.0 yeffeɣ-d di 1999 yuɣal d tizeɣt ISO di 2000.
Deg akud-nni, W3C yeǧǧa HTML yerfed XHTML, ayen yessawḍen asbeddi n ugraw amunan isem-is WHATWG di 2004. Tanemmirt i WHATWG, imi leqdic ɣef HTML5 yedda: snat-agi n tuddsiwin suffɣent-d lqem arewway n tizeɣtdi 2008 akked lqem uniɣib di 2014.
Immekti akked d teɣdirawt
Isemli HTML d aḍris aččuṛan yebnan ɣef iferdisen. Iferdisen ttwarren gar snat n trekkizin: taldayt, tumdilt tirekkizin. Yal tarekkizt tbeddu u tettfaka s izamulen (<>). Llant kra n trekkizin tilmawin ur yegbiren ara aḍris am <img>.
Tzemreḍ ad tessiɣzfeḍ tiṛekkizin HTML s imyerren, ayen ara d-imudden talqut-nniḍen ara yennalen tarrayt amek iminig inek ad yegzu aferdis-nni:
Afaylu HTML yettwaseklas s suziɣzef .htm neɣ .html, d Aqeddac web i t-id-yettmuddun, udiɣ yezmer ad t-i-yerr s useqdec n iminig Web.
Issin ugar
Tamusni tamatut
- HTML di Wikipedia

